fbpx
Annonce

Avis: Barca øger interessen i Ligue 1-profil

Kristoffer Hanberg - 25.02.19

© Getty Images
// Pepe

Det har længe været rygtet, at Barca er på udkig efter en afløser for Luis Suárez. Nu meddeler den catalanske avis, Sport, at Barca har taget kontakt til Lilles målfarlige stjernespiller, Nicolas Pepe.

Det er abgiveligt Luis Suárez' måltørke, der har fået Barcas ledelse til at nærstudere markedet for angrebsprofiler, der ville kunne afløse uruguayaneren.

Ifølge den catalanske avis, Sport, er blikket faldet på den 23-årige Ligue 1-stjerne, Nicolas Pepe. Den ivorianske angrebsspiller har imponeret store dele af fodboldverdenen i denne sæson, hvor han for Lille har scoret hele 17 mål samt lavet 11 oplæg i 28 kampe.

Nicolas Pepes flotte præstationer i sæsonen, der har placeret den alsidige Lille-profil på tredjepladsen på topscorerlisten samt førstepladsen på listen over spillere med flest oplæg i Ligue 1, har øget Barcas i forvejen store interesse i spilleren.

Anført af Eric Abidal skulle Barca således have taget kontakt til Lille såvel som spillerens repræsentanter for derved at erklære deres interesse. Udover Barca skulle klubber som PSG og Bayern München ligeledes have øje for Lilles angrebsstjerne, og det forventes derfor, at en eventuel handel vil koste i omegnen af 450 millioner kroner.

 

.:FORSIDE:.