fbpx
Annonce

Bayern melder sig ind i kampen om Bernardo Silva

Markus Johannessen - 03.05.24

// Bernardo Silva

Bernardo Silva er fortsat at finde i toppen af Xavis ønskeliste over forstærkninger til næste sæson. Han er dog en eftertragtet profil og nu meldes det, at Bayern München vil forsøge at lokke ham til Bundesligaen. 

I omtrent to år har Barcas sportslige ledelse været i kontakt med den portugisiske midtbanespiller i håb om, at han ville iføre sig Barca-trøjen og påtage sig en af hovedrollerne i Xavis fremtidige projekt.

Bernardo Silva har en gensidig interesse for den catalanske hovedstadsklub, da han ønsker at repræsentere Barcelona og flytte sin familie til byen, men han er en attraktiv spiller, der godt kan lokkes af andre lukrative tilbud.

Artiklen fortsætter under annoncen


Sidste sommer bød Paris Saint-Germain 100 millioner euro for portugiserens underskrift, men Manchester City fik overtalt ham til at blive i Premier League. Dog med løftet om, at han efter denne sæson kan forlade klubben, hvis han ønsker det. Hans frikøbsklausul ligger på 58 millioner euro, hvis han skifter til en ikke-engelsk klub. Et beløb, som Barcas ledelse vurderer som overkommeligt, da klubben selv ønsker at generere indkomst i sommerens transfervindue. 

Men det bliver ikke nødvendigvis en nem operation. Udover PSG, melder den catalanske avis Sport, at Barca har fået endnu en konkurrent, hvad angår den 29-årige midtbanespillers underskrift. Bayern München har angiveligt allerede tilbudt at betale Bernardo Silvas frikøbsklausul og tilbudt ham en meget favorabel løn samt en langvarig kontrakt, hvilket kan være fristende for en spiller, der snart passerer 30 år. 

Ifølge avisen Sport foretrækker portugiseren at komme til Barca og er villig til selv at gøre en økonomisk indsats ved at gå ned i løn, men det meldes også at Bayerns nye bud kan blive en stor hindring mellem catalanerne og Bernardo Silva. 

.:FORSIDE:.