fbpx
Annonce

Barca Atlétic spiller nøglekamp på søndag

FCBARCELONA.DK - 09.05.24

// Barca Atletic

Barcas andethold, Barca Atlétic, er med helt fremme i oprykningskampen til næstbedste række, La Liga 2. Skal muligheden for direkte oprykning bevares, kræver det en sejr over topholdet Deportivo på søndag.

Barca Atlétic har haft et imponerende 2024, der har bragt op i toppen af tabellen, hvor de indtager en sikker andenplads. Vinderen af Primera Division RFEF Grupo 1 rykker direkte op, mens de fire næste hold skal ud i playoff-kampe.

Artiklen fortsætter under annoncen


Med tre runder tilbage er der fire point op til Deportivo de La Coruña, der på søndag tager imod Barca Atlétic. Her vil en sejr til Deportivo betyde, at de definitivt sikrer sig førstepladsen og dermed direkte oprykning.

Modsat vil en sejr til Barca Atlétic mindske afstanden mellem de to til blot ét point og da der efterfølgende vil restere to runder, vil alt stadig kunne ske.

Det er derfor en nøglekamp for træner Rafa Márquez og hans spillere, for der er ingen tvivl om, at de drømmer om at tage førstepladsen.

marquez2F

.:FORSIDE:.