fbpx
Annonce

Barca har haft frisparksforbandelse siden Messi

Anders Lang Jensen - 04.05.24

 


Selvom det efterhånden er tre år siden, at Lionel Messi forlod Barca, lider klubben fortsat under et voldsomt frisparkskompleks, som argentineren skabte ved hans exit. Kun to mål på frispark er blevet scoret siden hans skifte i 2021.

Lionel Messi var verdens bedste fodboldspiller i mange sæsoner, hvilket naturligvis gavnede Barca i alle facetter af spillet. På dødbolde var argentineren også en mester, men siden Messis exit for tre år siden har holdet ikke fundet formlen på en afløser, hvilket er ret så bemærkelsesværdigt.

Artiklen fortsætter under annoncen


Siden sommeren 2021 har Barca haft 67 muligheder på frispark, som takseres til en reel målchance, modsat almindelige dødbolde langt væk fra mål. Ud af de 67 frisparksmuligheder er kun to af dem blevet omsat til mål. De er begge leveret i denne sæson af henholdsvis Ferran Torres og Roberto Lewandowski, sidstnævnte så sent som i mandags mod Valencia.

De to mål efterlader holdet med en succesrate på bare 2,9 procent af de mange frisparksmuligheder. Det er et chokerende lavt tal specielt taget i betragtning af dødboldenes stigende betydning i det moderne fodboldspil.

For at sætte tingene i perspektiv scorede Lionel Messi 50 mål i Barca-trøjen alene på direkte frispark. Der er med andre ord et enormt forbedringspotentiale specielt på dette område omkring dødbolde.

lewandowski44

.:FORSIDE:.