fbpx
Annonce

De Jong: 'Premier League er bedre end La Liga'

Magnus Wind - 30.12.19

© Getty Images
// Frenkie de Jong

Frenkie De Jong har imponeret alt og alle i denne sæson, efter at han i sommer skiftede til Barca og spansk fodbold fra Ajax. Hollænderen mener dog, at den engelske Premier League er bedre end La Liga.

Ovenpå en fantastisk sæson med Ajax var hollandske Frenkie De Jong yderst eftertragtet i sommerens transfervindue, men endte med at skrive kontrakt med Barca. Den 22-årige midtbanespiller havde dog også tilbuddet om at komme til Manchester City og den engelske Premier League. Det fortæller han i et interview med The Mirror, hvor hollænderen også siger, at han mener, at den engelske liga er på et højere niveau end den spanske La Liga. 

'Jeg har altid syntes, at La Liga var den stærkeste liga i verden. Man kunne se ligaens dominans i de europæiske turneringer. De spanske klubber kom altid langt og tog ofte titlen i Champions League og Europa League, men Premier League er blevet stærk over de seneste år'.

I interviewet uddyber De Jong sin udtalelse: 'Når det kommer til rene evner, er La Liga bedre. Men på grund af den rå intensitet, er den engelske liga på et niveau, der er en anelse højere'.

Midtbanespilleren har i denne sæson spillet 24 kampe for Barca, hvor han har bidraget med et mål samt to assists.

.:FORSIDE:.