fbpx
Annonce

Det er på hjemmebane at Barca har tabt terræn

FCBARCELONA.DK - 13.02.24

 


Barca måtte nøjes med det ene point i søndagens hjemmekamp mod Granada og dermed har holdet smidt hele elleve point på eget græs i ligaen, hvilket er flere end de gjorde i hele sidste sæson.

Barca plejer at være en frygtet modstander på hjemmebane, men sådan er det slet ikke denne sæson, hvor holdet spiller på den midlertidige hjemmebane Estadi Olímpic Lluis Companys, mens Spotify Camp Nou renoveres og ombygges.

Artiklen fortsætter under annoncen


I denne sæson har alle modstandere troen på, at de kan få noget med hjem fra Barcelona. Det så man et tydeligt eksempel på søndag aften, da Granada spillede 3-3 i den catalanske hovedstad og sågar kunne have vundet kampen.

Pointtabet mod Granada betyder, at Barca nu har smidt hele elleve point på hjemmebane, hvor de har tabt til Real Madrid, Girona og Villarreal. Til sammenligning smed holdet ni point i hele sidste sæson og der resterer stadig 14 runder.

Måske det spiller ind, at holdet ikke er i de vante rammer på Camp Nou, men givet er det, at der er behov for at sætte en stopper for tendensen med, at miste point på hjemmebane.

Havde Barca gjorde det bedre i hjemmekampene, blot ved at vinde over Villarreal og Granada, ville holdet kun være fem point efter Real Madrid og dermed ville mesterskabschancen have været markant større end nu. Det er derfor primært på hjemmebane, at Barca har tabt terræn i ligaen denne sæson.



// Estadi Olímpic Lluís Companys
.:FORSIDE:.