fbpx
Annonce

Griezmann var ikke tilfreds med søndagens træning

Rune Stentoft Arlbjørn - 30.12.19

// Antoine Griezmann

Søndag aften vendte hovedparten af Barcas spillere tilbage til træningen efter den netop overståede juleferie. Det inkluderede Antoine Griezmann, men franskmanden var bestemt ikke tilfreds med træningstidspunktet.

I går aftes klokken 18.00 begyndte Barca-spillerne træningen efter juleferien. Det tidspunkt var Griezmann ikke særlig tilfreds med, da det faldt sammen med Barcas basketball-brag mod Real Madrid hjemme i den catalanske hovedstad.

På Twitter retweetede Barca et opslag fra deres Basket-profil, der annoncerede kamptidspunktet til klokken 18.30 mellem Barca og Real Madrid. Det svarede Griezmann efterfølgende på med 'og vi træner klokken 18.00' efterfulgt af grædende, hovedrystende og rasende emojis.

Griezmann er som bekendt en stor fan af Basketball, så han benytter enhver lejlighed han kan til at se Barcas basketball-hold spille i Palau Blaugrana (Barcas hal til håndbold og basketball, red.). Derfor var Griezmann naturligvis ikke helt tilfreds med, at søndagens træning lå klokken 18.00.

Den franske angriber er også stor fan af det amerikanske NBA-hold Brooklyn Jets. Sommetider når der ikke bliver spillet i La Liga rejser han til New York for at se dem spille. Når alt kommer til alt skal Griezmann nok ikke regne med en undskyldning fra Ernesto Valverde.

Selvom Griezmann var skuffet over at misse starten af kampen, så tog han hele situationen med ophøjet ro og angriberen blev da også set smile ved træningen, hvor holdkammeraterne jokede med hans kommentar på Twitter. Straks efter træningen kørte Griezmann direkte til Palau Blaugrana, hvor han nåede at se det sidste af kampen. Dermed endte det hele uden den store polemik.

Se Griezmanns kommentar på Twitter herunder.

.:FORSIDE:.