fbpx
Annonce

Lamine Yamal storroses af Real Madrid-spiller

Peter Vyff - 15.11.23

// Lamine Yamal

Lamine Yamal er i øjeblikket afsted med det spanske landshold, der i morgen spiller mod Cypern på udebane. Stortalentet har i den forbindelse høstet stor ros fra landsholdskammeraten, og Real Madrid-spilleren, Joselu.

Det har været noget af et år for den 16-årige Lamine Yamal, der har været på alles læber i fodboldverdenen. Catalaneren har fået sit helt store gennembrud hos Barca og på det spanske landshold, hvor han allerede har formået at score og assistere.

Stortalentet er derfor helt fortjent udtaget til endnu et par landskampe af Luis de la Fuente, der har stået i spidsen for Spanien i snart et halvt år. Landstræneren har et godt øje til kantspilleren, der har høstet stor ros fra næsten samtlige spillere i landsholdstruppen.

Artiklen fortsætter under annoncen


Og forleden stemte Real Madrid-spilleren Joselu også ind, da han deltog i et interview med nyhedsmediet COPE. Angriberen hyldede Yamal for hans tydelige talent og understregede, at han er en fundamental del af Spaniens landshold i fremtiden.

'Vi skal passe meget på Yamal, da han er en juvel for vores land. Vi skal alle støtte ham og hjælpe ham på daglig basis. Han er en fantastisk dreng, og alle her forsøger at bakke ham op, fordi han kommer til at være en fundamental del af landsholdet' sagde Joselu.

Den tidligere Espanyol-spiller blev også spurgt til, om Real Madrid har præsteret bedre end Barca i denne sæson: 'Det er svært at sige, det er to vidt forskellige fodboldhold. Barca forsøgte i starten af sæsonen at have meget boldbesiddelse, men de sidste par kampe har de kæmpet meget. Vi spillede en god kamp sidst mod Valencia, men der kommer også dårlige dage og der vil komme udsving i en lang sæson' afsluttede spanieren.

.:FORSIDE:.