fbpx
Annonce

Raphinha har haft svært ved at overbevise Xavi

FCBARCELONA.DK - 19.11.23

// Raphinha

Raphinha er med det brasilianske landshold til VM-kvalifikationskampe og når han vender tilbage i næste uge, skal han forsøge at overbevise Xavi, for det har været sparsomt med spilletiden de seneste uger.

Raphinha spillede det meste af Brasiliens landskamp mod Colombia forleden, hvor det blev til en overraskende 2-1 sejr til colombianerne.

Artiklen fortsætter under annoncen


Hjemme i Barcelona har Raphinha haft sværere ved at få spilletid og han er reelt kun startet enkelt gang på banen siden han vendte tilbage fra en skadespause for halvanden måned siden. Det var i opgøret mod Shakhtar Donetsk, hvor han blev taget ud efter en times spil, uden at have gjort det store væsen af sig.

Det er en kendsgerning, at der er blevet længere mellem minutterne på banen for Raphinha. Xavi har brugt Yamal, Torres og sågar en fremrykket Joao Cancelo i angrebets højre side på bekostning af brasilianeren.

Det var ellers forventet at Raphinha skulle have en hovedrolle, efter at Dembélé var skiftet til PSG, men sådan er det ikke gået. Derfor handler det nu for brasilianeren om at få overbevist Xavi ved træningen, så den kedelige udvikling bliver vendt.



.:FORSIDE:.