| Alves: "Barca burde føre ligaen" |
| FCBARCELONA.DK - 10.03.2010 |
![]() Real Madrid topper i øjeblikket ligaen grundet en bedre målscore end Barca, men det mener Dani Alves er et forkert billede at kendsgerningerne. Han holder fast i, at det er Barca der burde ligge forrest fordi de er bedst i det indbyrdes opgør. Der er glæde i den spanske hovedstad over at ligge nr. 1, selvom det udelukkende skyldes de lidt komplicerede regler i tilfælde af pointlighed i den spanske liga. Hvis to hold har lige mange point når ligaen er slut, er det indbyrdes opgør der tæller, men indtil da er det målscoren. Derfor er det Madrid der fører trods deres 1-0 nederlag på Camp Nou tidligere på sæsonen. Den måde at gøre det op på kan Dani Alves ikke forstå. "Det er klart at de glade, efter at have jagtet os så længe, men det betyder ingenting. Helt ærligt, så betragter jeg os selv som førerholdet, for vi har endnu ikke spillet mod dem to gange og hvis ligaen sluttede i dag, ville det være Barca der vinder den" udtalte brasilianeren i dag. De to hold mødes på Bernebeu om lidt over en måned, men her tror Alves ikke at ligaen bliver afgjort. "Der mangler stadig meget og vi arbejder maksimalt for at kunne fejre noget til sidst. Alt bliver afgjort i de sidste spillerunder og de skal tage sig meget sammen, hvis de vil blive mestrer" var beskeden til Real Madrid. Barca har dog haft det svært på det seneste og det har Alves en forklaring på. "Vi betaler prisen for alt det vi vandt sidste år. Nu kommer vores modstandere ikke for angribe, men for at forsvare sig samtidig med, at vi aldrig laver om på vores spil. Det er dog noget vi skal overvinde hvis vi ønsker at opnå noget stort" fastslog brasilianeren. Han forsikrer om, at spillerne gør alt hvad de kan for at gøre tilhængerne glade. "Vi vil aldrig svigte dem der støtter os. Vi er stærke og giver aldrig op. Vi vil kæmpe til det sidste for på ny at opleve glæden ved at vinde en titel" afsluttede han. |





