fbpx

De Jong: 'Dejligt med en finale mod Real Madrid'

FCBARCELONA.DK - 12.01.24

 


Frenkie de Jong spillede hele kampen, da Barca i går sikrede sig en plads i Supercup-finalen med sejren over Osasuna. Efter kampen erkendte hollænderen, at det ikke havde været nemt, men han glædede sig over sejren.

'Det var lidt et tema, at det var lang tid siden, at vi sidst vandt med mere end ét mål. I sidste ende handler det om at vinde og spille godt. Vi spillede en seriøs kamp, hvor første halvleg ikke var så god, mens anden var bedre' indledte han efter 2-0 sejren, da han talte med tv-stationen Movistar+.

Artiklen fortsætter under annoncen


'Det var svært at finde plads, for Osasuna lukkede rigtig godt af. Der var meget lidt plads på midten og vi havde brug for bevægelse og kreativitet. Jeg mener at udskiftningerne hjalp os med dette' sagde han videre.

'Det er dejligt med en finale mod Real Madrid. Det er sådan en kamp som alle spillere gerne vil spille' fortsatte De Jong.

Han blev spurgt, om der er tid til at restituere inden søndagens finalen. 'Der er to dage til og det er nok. Vi skal ikke rejse og vi kom heller ikke ud i forlænget spilletid, så vi vil være klar' svarede han.

Til sidst kommenterede han holdets spillemæssige problemer denne sæson. 'Vi har brug for at forbedre os og det har vi gjort. Vi har vundet de seneste kampe. Holdet er ret nyt, med mange ændringer og så har du altid brug for tid til at vænne dig til holdkammeraterne. Vi har også mange skader' afsluttede han.



// Frenkie de Jong // Osasuna
.:FORSIDE:.