fbpx

Avis: Sergi Roberto forhandler med andre klubber

FCBARCELONA.DK - 11.06.24

// Sergi Roberto

Det har længe lignet en kendsgerning, at Sergi Roberto ville forlænge med Barca, men nu er der forlydender om, at han har mistet tålmodigheden med klubben og har bedt sin agent indlede forhandlinger med andre klubber.

Det er avisen Marca der fortæller om den overraskende udvikling omkring Sergi Roberto, hvis kontrakt udløber med udgangen af denne måned. Dermed står han helt frit den 1. juli og intet tyder på, at Barca inden da er klar med en forlængelse.

Artiklen fortsætter under annoncen


Hansi Flick vil angiveligt gerne beholde holdets anfører i næste sæson, men økonomien kan gøre det svært at finde plads i lønbudgettet lige med det samme, da man endnu ikke kender råderummet indenfor de økonomiske fairplay-regler.

Sergi Roberto er næppe Flicks førsteprioritet og derfor kan det godt komme til at trække ud, inden at der kommer en afklaring. Det har Sergi Roberto tilsyneladende ikke tænkt sig at vente på.

Flere andre klubber i La Liga har vist interesse for den 32-årige catalaner. Han vil være en lækkerbisken for andre klubber med sin store erfaring og alsidighed på banen, så han får ikke svært ved at finde sig en ny arbejdsgiver.

De første kontakter skulle allerede være taget og det bliver spændende at se, hvilken trøje Sergi Roberto trækker i til næste sæson.

sergiroberto24F

.:FORSIDE:.