To assists af Gorden reddede England fra katastrofe
Søren Wennerwald - 01.07.26
Efter en noget lunken start på VM tog Anthony Gordon i den grad revanche, da England med stort besvær kom videre ved VM. Han lagde de to oplæg til Harry Kane, der vendte 0-1 til en 2-1-sejr over DR Congo.
Landstræner Thomas Tuchel havde endnu en gang Gordon på bænken til 1/16-finalen mod DR Congo, mens den tidligere Barca-spiller Marcus Rashford tog plads i angrebets venstre side.
Artiklen fortsætter under annoncen
England kom tidligt bagud og kæmpede for at komme tilbage i opgøret. Efter en times spil valgte Tuchel at sende Gordon på banen i stedet for Rashford, og det skulle vise sig at være en god idé.
Med et kvarter tilbage samlede Gordon bolden op i Congos felt, hvor han med en følt, høj pasning fandt Harry Kane foran mål, og han headede den i nettet til 1-1. England indledte jagten på en sejrsscoring, og den kom i det 86. minut, og igen havde Gordon en stor andel i målet.
Barca-spilleren fik fat på bolden foran feltet og spillede den videre til Kane, der tog et træk og bankede bolden i nettet til en forløsende 2-1-scoring, hvilket også blev kampens resultat.
Dermed var Anthony Gordon med til at redde England fra et katastrofalt VM-exit, og mon ikke han belønnes med en plads fra start, når England natten til mandag møder Mexico i 1/8-finalen.
© Getty Images// Gordon