fbpx
Annonce

Xavi: 'Jeg har aldrig spillet med en 4-4-2 opstilling'

FCBARCELONA.DK - 18.02.23

// Xavi // Cadiz

Efter dagens træning holdt Xavi pressemøde forud for kampen i morgen aften mod Cádiz. Her afslørede han, at der kan komme rotationer, ligesom han klart afviste, at holdet har spillet en 4-4-2 opstilling i de seneste kampe.

'Vi forventer en defensiv modstander, der spiller meget direkte. Cádiz forsvarer sig godt og jeg ser en kamp hvor vi har bolden og hvor vi skal forsøge at angribe i de frie rum. Vi har haft det svært mod dem de senere år og i sidste sæson tabte vi til dem på hjemmebane. Det er tre vigtige point' indledte Xavi.

Her er hvad han ellers kommenterede:

Artiklen fortsætter under annoncen


Foretrækker Xavi en 4-3-3 eller 4-4-2 formation?
'Jeg har aldrig i mit liv spillet med en 4-4-2 opstilling. Aldrig. Jeg kan ikke lide det system. Vi angriber og forsvarer os på forskellige måder. Jeg kan lide at åbne banen og ser hvem der kan gøre det. Det afhænger også af rivalerne og af truppen. Det gør os stærkere at have alternativer'.

Rotationer mod Cádiz:
'Der er træthed, udmattelse og småting der generer, så vi har brug for at foretage rotationer. Desuden er der spillere der fortjener at spille'.

Kommer Eric García i aktion i morgen?
'Han fortjener at spille og jeg har ikke været retfærdig overfor ham. Når han er på banen, leverer han altid på et højt niveau. Han brokker sig aldrig, så han er vidunderlig at have i truppen. Han fortjener spilletid'.

Fraværet af Pedri:
'Det er altid ægerligt med skader og denne gang er det en utrolig vigtig spiller. Han er afgørende i vores system, men vi har alternativer. Der er andre der skal have spilletid og vi har Busquets tilbage'.

Busquets er tilbage i truppen:
'Man mærker altid hans fravær på grund af hans taktiske kvaliteter og bolderobninger. Det er en rigtig god nyhed, at han er tilbage'.

Lewandowski scorer færre mål:
'Jeg synes han gør det godt og er inde i en god periode. Før var han ekstraordinær og er nu er han dalet lidt, men han gør det ikke dårligt. Han er en spiller der gør en forskel og han er altid farlig'.

Hvornår kan Dembélé spille igen?
'Det er endnu for tidligt. Det vil afhænge af, hvordan han selv føler det'.

Returkampen mod Manchester United:
'Vi taler kun om Cádiz og tænker ikke længere frem . Der kan ske mange ting i morgen og først efter i morgen kan vi tænke på kampen på torsdag'.

Spiller Pablo Torre mod Cádiz?
'Alle skal være klar til at komme på banen. Han skal være klar når holdet har brug for ham. Det er ikke let for ham, for der er en vild konkurrence. Desværre er der mange der ikke spiller meget'.



.:FORSIDE:.