fbpx
Annonce

Xavi: 'Vi må ikke tænke på Inter endnu'

FCBARCELONA.DK - 08.10.22

// Xavi // Celta

Xavi har holdt pressemøde forud for kampen i morgen aften mod Celta, et opgør er ligger få dage inden den afgørende kamp mod Inter. Xavi forsikrede dog om, at han kun har fokus på søndagens opgave.

'Celta har en træner der vil have  bolden og dominere. Sidste sæson havde vi en rigtig svær kamp mod dem, så vi skal have gennemtriumfe vores eget spil. Celta kommer fra en sejr over Betis, så det bliver svært, men vi skal reagere og komme tilbage efter et nederlag' indledte han.

'Vi må ikke tænke på Inter endnu. Vi fører ligaen og det vil vi gerne fortsætte med at gøre indtil sæsonen slutter. Det er vores mål. Bagefter kan vi tænke på Inter. Lige nu er vi fuldt fokuseret på Celta' sagde Xavi videre.

Her er hvad Barcas træner også sagde:

Artiklen fortsætter under annoncen


Ferran Torres spiller ikke meget:
'Han har det fint og er på 100%, men der er konkurrence på holdet og vi skal udvælge nogen. Han kommer helt sikkert til at spille, for han træner altid godt og viser lyst og ambition. Han arbejder altid 100% og er et forbillede'.

Raphinhas dårlige kamp mod Inter:
'Jeg har taget en individuel snak med ham og det gik fint. Det er ikke let at angribe mod hold der lukker af og det skal vi finde løsninger på'.

Hvad mangler der i Barcas spil?
'Vi skal være mere bevægelige og skabe rum. At skyde udefra er også en mulighed, for det tvinger forsvaret til at gå frem. Det er noget spillerne begynder at forstå'.

Ferran Jutglás store succes i Brugge:
'Jeg glæder mig meget på hans vegne. Han præsterede godt i sidste sæson og Brugge er en god chance for ham. I Barca havde det været sværere, for han ville have haft Lewandowski foran sig. Det er nemmere at præsterer udenfor Barca end her'.

Inter trak tiden meget:
'Vi ville vinde meget ved at bruge effektiv spilletid, som man gør i mange sportsgrene. Så ville man slippe for en masse besvær og det hele ville blive mere retfærdigt'.

Er Barca blevet afhængig af Lewandowski?
'Vi skal blive bedre til at score mål når han ikke gør det. Vi skal også forbedre vores frispark og skyde udefra. Alle bør bidrage med mål. Vi skal have forbedret vores målscoring'.

Får Busquets en pause mod Celta?
'Jeg ønsker at vinde kampen og Celta er et hold der sjældent mister bolden. Busi er en meget vigtig spiller, både offensivt og defensivt. Desuden er han sjældent skadet og altid disponibel'.

Kan Araujo blive klar til VM?
'Ronald er en kriger og han giver ikke op. Jeg ved ikke om det kan nåes, men hvis der er nogen der kan gøre det, så er det Ronald'.

Piqués rolle med de mange skader:
'Han er en mentalt stærk spiller, blandt de stærkeste jeg har kendt i min karriere. Alle vores anførere hjælper, også når de ikke spiller, så jeg er meget tilfreds med dem. De er alle vigtige og de skal være klar, når vi får brug for dem'.

Dommerfadæsen mod Inter:
'I ved at jeg næsten aldrig beklager mig og slet ikke over dommerne, men jeg var og er indigneret. Vi har talt om det og lagt det bag os. Vi indgiver ikke en klage til UEFA. Det handler om at kigge fremad'.

Kan Frenkie de Jong starte inde mod Celta:
'Han er 100% klar og vi må se hvad vi beslutter i morgen. Han bidrager med meget og kan også spille i det centrale forsvar'.

Inter og El Clásico venter forude:
'Vi tænker hverken på El Clásico eller Inter. Vi er fuldt fokuseret på Celta og det træner vi taktisk på. Vi træner ikke så meget fysisk, for der er træthed, men vi tænker kun på Celta og på at holde vores føring'.

Barcas aftale med Atlético Madrid om Griezmann:
'Klubben har fortalt mig, at man har indgået en aftale, og det betyder at alle parter er glade. Jeg ønsker ham det bedste'.

.:FORSIDE:.