© Getty Images
// Birmingham
FC Barcelona: Szczesny (Yaakobishvili 62’), Espart (Fort 62’), Andreas Christensen (Fariñas 62’), Gerard Martín (Cortés 46’), Jofre (Gistau 62’), Casadó (Goren 62’), Tunkara (Diarra 46’), Bernal (Pesquer 62’), Adeyemi (Roony 46’), Abdelkarim (Guille 62’), Shane Kluivert (González 46’)
Bænk: Yaakobishvili, Iker Rodríguez, Fort, Balde, Araujo, Cortés, Guille Fernández, Fariñas, Tommy Marqués, Raphinha, Fermín, Roony, González, Goren, Gistau, Diarra og Pesquer
Mål: 1-0 Priske (31’), 1-1 Hamza, straffe (42’), 1-2 Hamza (60’), 2-2 Solíz (67’)
Cortés og Gistau scorede på straffe for Barca, mens Roony, Pesquer og Fariñas brændte. Yaakobishvili tog to af de engelske spark.
Artiklen fortsætter under annoncen
Barca spillede sommerens anden træningskamp, den første med tilskuere, da de gæstede engelske Birmingham. Her valgte Hansi Flick at give nytilkomne Karim Adeyemi en plads fra start i en opstilling med både erfarne spillere og unge talenter.
Ingen af holdene lykkedes med at dominere i kampens indledning, hvor spillet bølgede frem og tilbage, uden at det kom til afslutninger. Man skulle hen til et kvarters spil inden første forsøg kom og det var fra Birmingham, men Szczesny stod hvor han skulle. Barca havde svært ved at få spillet til at hænge sammen og skyldtes blandt andet en del fejl og misforståelser.
Der skulle gå næsten en halv time inden at Barca havde deres første afslutning. Det var Andreas Christensen der forsøgte sig fra distancen, men bolden gik forbi mål. Lige efter kom Birmingham foran efter et højt indlæg, hvor danske August Priske kom højest i en duel med Jofre og headede bolden i nettet udenfor Szczesnys rækkevidde.
Spillet blev ikke meget bedre fra Barcas side som tiden gik, men i det 41. minut blev de tildelt et straffespark, da Hamza klodset blev nedlagt i feltet. Den 18-årige egypter sparkede selv og han udlignede stensikkert til 1-1. Netop som uret havde rundet 45 minutter var det uhyre tæt på en engelske føring på hovedstød, men Szczesny leverede en ren klasseredning. Mere skete der ikke i en noget tam første halvleg af Barca.
Hansi Flick skiftede fire mand ud i pausen, blandt dem Adeyemi, der ikke havde gjort meget væsen af sig selv i sin første uofficielle kamp for klubben.
Ændringerne satte lidt mere fart i Barcas offensiv og de dominerede spillet og det blev belønnet efter en times spil. Her trak Roony godt ind i banen og fyrede et fladt skud af, som målmanden ikke kunne holde. Hamza var hurtig på riposten og gjorde det til 1-2. Inden bolden blev givet op foretog Hansi Flick hele syv udskiftninger mere. Blandt dem der udgik var Hamza Abdelkarim, der kunne være godt tilfreds med sin første uofficielle kamp for førsteholdet.
De mange ændringer skabte uro i Barcas spil og det blev straffet midt i halvlegen, da Birmingham fik et frispark midt i den catalanske banehalvdel. Bolden blev sendt ind i feltet hvor den endte hos Solís, der nemt kunne udligne til 2-2. Hjemmeholdet fik et klart overtag og i det 73. minut var de tæt på at komme foran, da en afslutning tog overliggeren. Barca fik langsomt bedre styr på spillet og de fik sat en stopper for det klare engelske overtag.
Kombinationerne flød bedre og det var tæt på at give udbytte i det 82. minut, da Gistau sendte et skud meget tæt forbi mål. Fem minutter senere var Barca tæt på igen, da Alex González måtte se sin afslutning afværget på selve målstregen. Begge mandskaber forsøgte at gå efter sejren i kampens døende minutter og i tillægstiden kom Barca til en dobbeltchance til først Roony og dernæst Alex González, men to klasseredninger af keeperen forhindrede en scoring.
Det var aftalt at der skulle findes en vinder, så man gik direkte til straffespark. Her trak Birmingham det længste strå selvom Yaakobishvili reddede to spark, men Barca brændte tre, blandt dem Roony Bardghji.