© Imago
// Las Palmas
FC Barcelona: Peña, Koundé (Fort 57’) , Cubarsí (Victor 90’), Martínez, Balde (Gerard Martín 26’), Gavi (De Jong 57’), Pedri, Torre (Yamal 46’), Fermín (Torres 57’), Raphinha, Lewandowski
Bænk: Szczesny, Astralaga, Fort, Gerard Martín, Domínguez, Eric García De Jong, Olmo, Guiellermo, Ferran Torres, Yamal og Pau Victor
Mål: 0-1 Sandro (49’), 1-1 Raphinha (61’), 1-2 Silva (67’)
Artiklen fortsætter under annoncen
Efter et par skuffende resultater i ligaen mod Real Sociedad og Celta Vigo, havde Barca brug for at komme tilbage på sejrssporet, da de tog imod Las Palmas. Her valgte Hansi Flick at spare De Jong og Olmo, hvilket gav plads fra start til Gavi og Pablo Torre. I anledning af klubbens 125-års jubilæum dagen før, spillede holdet i hvide bukser, som man gjorde i starten fra 1899.
Barca sad på spillet fra start, men det var gæsterne der først var farlige, da den tidligere Barca-spillere Sandro totalt tørrede Iñigo Martínez og kom fri i en farlig position, men bolden blev sparket væk tæt foran mål. Lige efter var det Barca der var tæt på, da Torre spillede Fermín fri til en stor mulighed, men den tidligere Barca-keeper Cillessen afværgede med en fodparade. Las Palmas gik friskt sagen og i det 11. minut fik de skabt en ny farlig situation, hvor Barca-forsvaret med besvær fik clearet bolden.
Selvom Barca var klart mest på bolden, kneb det med at få offensiven til fungere, for de afgørende pasninger fremad banen og ind i feltet lykkedes ikke. Midt i halvlegen var der dårlige nyheder til Barca, for Balde blev udsat for en skuldertackling i hovedhøjde og gik i græsset. Han var tydelig groggy og måtte køres fra banen. Gerard Martín kom ind i stedet. Barca kunne ikke få det til at fungere, mens Las Palmas lurede på muligheder for omstillinger. Det lykkedes de med i det 31. minut, hvor Silva kom fri og afsluttede, men Peña kom ned og afværgede. Barca kørte bolden tålmodigt rundt i søgen efter huller, men der manglede fart og gejst i det catalanske spil, så tingene løb ud i sandet.
I det 36. minut skabte et boldtab af Gavi en stor mulighed til Las Palmas, hvor de sendte bolden tæt forbi mål. Her var heldet med Barca. I det 42. minut lykkedes det endelig for hjemmeholdet at skabe en chance, men her bankede Koundé bolden langt over mål. To minutter efter var Barca tæt på en føring, da Pedri sendte et godt skud af sted hvor Cillessen leverede en god redning. Raphinha stod klar på riposten og scorede, men han var klart offside og målet blev annulleret. I dommerens tillægstid var Barca tæt på igen, da Raphinha trak fri og afsluttede, men her tog bolden oversiden af overliggeren. Mere skete der ikke i en lidt sløv første halvleg af Barca.
Hansi Flick reagerede ved at sende Yamal på banen i stedet for Pablo Torre. I det 49. minut fik Las Palmas forbavsende let ved at spille sig op af banen, hvor Sandro kom fri og køligt sendte bolden i nettet bag Peña. Sensationel 0-1 føring til gæsterne og der blev helt stille på Estadi Olímpic. I det 55. minut reagerede Flick med en tredobbelt udskiftning, hvor De Jong, Fort og Torres kom ind i stedet for Koundé, Fermin og Gavi. Der gik ikke mange minutter inden at tilskuerne fik noget at glæde sig over, da Raphinha modtog bolden på kantet af feltet og sendte et godt skud i nettet til 1-1.
Glæden varede dog kort, for i det 67- minut så Barcas forsvar meget skidt ud, da Las Palmas satte en kontant omstilling op, hvor Silva gjorde det til 1-2. Blot et par minutter efter kunne der være blevet udlignet på ny, da Yamal afsluttede godt, men Cillessen afværgede. Det gjorde han også lige efter på et forsøg af Raphinha. Barca var under pres og var tvunget til at satse fremad banen, mens Las Palmas udnyttede enhver mulighed for at trække tiden. Barca fik sat tempoet op og i det 79. minut fik Torres sendt bolden i nettet, men han var klar offside.
Kort efter tog Raphinha et direkte frispark udenfor feltet, hvor bolden havde retning mod netmaskerne, men Cillessen hev en klasseredning frem. Slutminutterne var præget af mange spilstop fordi gæsternes spillerne nærmest på skift satte sig ned med krampe. Dommeren lagde otte minutter til og Flick satsede offensivt ved at sende Pau Victor ind i stedet for Cubarsí. Barca lykkedes at presse Las Palmas tilbage og i det 95. minut sendte Yamal et ufarligt skud af sted. Lige efter fik Lewandowski en god mulighed, men har var uskarp i situationen. Det sluttede derved med et sensationelt og chokerende nederlag til Barca.