fbpx

Referat: Nottingham Forest – FC Barcelona 0 - 1

Søren Wennerwald - 08.08.26

© Getty Images
// Nottingham Forest

FC Barcelona: Szceesny, Espart, Christensen, Gerard Martín, Pesquer, Bernal, Fariñas, Fermín, Adeyemi, Raphinha, Hamza Abdelkarim

Bænk: Yaakobishili, Iker Rodríguez, Fort, Balde, Cortés, Tommy Marqués, Tunkara, Guille, Toni Fernández, Bisiwu, Kluivert og Goren

Mål: 0- 1 Raphinha, straffe (45’)

Barca deltog i en trekantsturnering hvor de spillede 45 minutter mod henholdsvis Nottingham Forest og Udinese, der lagde bane til det uvante turneringsformat, hvor der skulle sparkes straffespark i tilfælde af uafgjort.

Artiklen fortsætter under annoncen


Først gjaldt det Nottingham hvor spillere som Fermín López og Raphinha startede inde og dermed fik sine første minutter denne sommer.

Barca lagde nervøst ud med en del fejl, som Nottingham kunne have straffet, men uden at gøre det. Langsomt fik catalanerne bedre styr på spillet og var mest på bolden, men uden for alvor at virke farlige. Kampens første afslutning kom i det 13. minut, da Nottingham sendte et skud tæt forbi mål og kort efter greb Szczesny godt ind på et indlæg der kunne være blevet farligt. Spillet fungerede slet ikke for Barca. Der var ingen fart i kombinationerne og der manglede initiativ fremad banen.

Nottingham var mere direkte i deres spil når de kom frem på banen, men også her løb meget ud i sandet når de nærmede sig feltet, så det var en noget tynd kop te tilskuerne var vidner til. I det 29. minut var det rent held at Barca ikke kom bagud, efter at have smidt bolden væk på vej fremad banen. Gibbs-White kom fri i feltet og bankede bolden på indersiden af stolpen helt oppe ved målhjørnet. Lige efter appellerede Barca for straffe, da Raphinha klart blev skubbet omkuld i feltet, men dommeren vinkede afværgende. Havde der været VAR i opgøret, havde Barca fået straffe.

I det 34. minut var det Barca der manglede de sidste marginaler, da Adeyemi satte Fariñas op til en god mulighed, men hans skud tog stolpen. Hamza var klar på riposten, men måtte se keeperen afværge. Kampen var kommet op i intensitet og i det 39. minut var det Nottingham der kom til en god mulighed, hvor Szczesny greb godt ind. Lige efter var englænderne farlige igen på et hjørne, hvor bolden sneg sig forbi mål. Netop som man havde taget hul på sidste minut, blev der dømt straffe til Barca efter en arm på bolden i feltet. Det tog Raphinha sig af med en sikker scoring.

Mere skete der ikke i de 45 minutter mod Nottingham, hvor Barca var blevet bedre som tiden skred frem. Herefter var der en kort pause, inden det gjaldt 45 minutter mod Udinese, der forinden også havde besejret Nottingham Forest med 1-0, så der ventede en ren finale mod italienerne.

.:FORSIDE:.