fbpx

Referat: Udinese – FC Barcelona 1 - 0

Søren Wennerwald - 08.08.26

© Getty Images
// Udinese

FC Barcelona: Szczesny; Espart (Balde 60’), Christensen (Marqués 72’), Gerard Martín (Cortes 60’), Pesquer (Fort 60’), Fariñas (Goren 60’), Bernal (Guille 71’), Tunkara, Adeyemi (Toni Fernández 71’), Kluivert, Hamza Abdelkarim (Bisiwu 60’)

Bænk: Yaakobishili, Iker Rodríguez, Fort, Balde, Cortés, Tommy Marqués, Guille, Toni Fernández, Bisiwu og Goren

Mål: 1-0 Bayo (90’)

Barca deltog i en trekantsturnering hvor de spillede 45 minutter mod henholdsvis Nottingham Forest og Udinese, der lagde bane til det uvante turneringsformat, hvor der skulle sparkes straffespark i tilfælde af uafgjort.

Artiklen fortsætter under annoncen


Først gjaldt det en halvleg mod Nottingham og her vandt Barca med 0-1 på en sen scoring af Raphinha på straffe. Anden halvleg var mod Udinese og her overraskede Hansi Flick ved kun at ændre på to positioner. Tunkara afløste Fermín, mens Kluivert kom ind i stedet for Raphinha.

Barca lagde fint ud og i det fjerde minut fik Bernal sendt et godt forsøg afsted hvor bolden gik tæt forbi mål. Catalanerne dominerede spillet og havde fin fart i bolden. Det gav en god mulighed til Tunkara i det 12. minut, men han måtte nøjes med et hjørne, som Andreas Christensen headede tæt over mål. Kort efter sendte Adeyemi et godt skud af sted som keeperen afværgede med problemer.

Herefter skiftede Hansi Flick hele fem spillere ind på samme tid, blandt dem Jesse Bisiwu, der dermed fik sin uofficielle debut. Barca fortsatte med at dominere og Udinese var presset tilbage på egen banehalvdel det meste af tiden. I 71. minut skiftede Flick ud igen, så det reelt kun var Szczesny der var tilbage fra halvlegen mod Nottingham. Trods det klare overtag kneb det for Barca med at finde huller i Udineses defensiv og skabe chancer.

Først fem minutter før tid kom Udinese til deres første forsøg, da de kom til en åben chance på en omstilling, men Szczesny kom godt ned og afværgede til hjørne. Italienerne kom op i tempo og holdt momentum og det gav dem endnu en omstilling i sidste ordinære minut, hvor Bayo let kunne skubbe bolden i nettet til en ufortjent føring på 1-0. Mere skete der ikke og dermed var det Udinese der kunne kalde sig vinder af trekantsturneringen. Barca kunne dog være tilfredse med de 45 minutter som de havde domineret klart.

.:FORSIDE:.