fbpx

Referat: Valencia – FC Barcelona 0 - 5

FCBARCELONA.DK - 06.02.25

© Getty Images
// Valencia // Copa del Rey

FC Barcelona: Szczesny, Koundé (Fort 80’), Cubarsí (Martínez 46’), García, Balde (Gerard Martín 46’), De Jong, Pedri (Casadó 64’), Fermín, Torres, Yamal, Raphinha (Olmo 64’)

Bænk: Peña, Kochen, Araujo, Fort, Gerard Martín, Martínez, Casadó, Torre, Olmo, Lewandowski, Pau Victor

30’)
Mål: 0-1 Torres (3’), 0-2 Torres (17’), 0-3 Fermín (23’), 0-4 Torres (30’), 0-5 Yamal (59’)

Det handlede om kvartfinalen i Copa del Rey, da Barca gæstede Valencia på Mestalla. Her skulle den videre vej til semifinalen afgøres i denne ene kamp. Hansi Flick ændrede lidt på holdet, hvilket gav en plads fra start til García, De Jong og Torres, mens Araujo, Casadó og Lewandowski tog plads på bænken.

Artiklen fortsætter under annoncen
 
 


Der var kun spillet tre minutter, da Barca bragte sig foran på kampens første angreb. Balde lagde en præcis pasning frem til Torres i feltet, og han fik sendt bolden mellem benene på en modstander og i nettet til 0-1. Perfekt start for catalanerne. Valencia gik energisk til opgaven med et højt pres og det stressede Barca i opspillet, hvor bolden hurtigt blev smidt væk. Det gav hjemmeholdet en stor chance i det 14. minut efter et boldtab af Cubarsí, men han nåede selv tilbage og fik blokeret til hjørne.

Tre minutter efter svarede Barca igen med et godt angreb, som Yamal afsluttede med et skud på stolpen, hvorefter Torres sendte riposten i nettet. Linjevogteren havde helt uforståeligt flaget oppe for offside, for det var ikke en gang tæt på, og VAR godkendte da også hurtigt 0-2 scoringen. Bare seks minutter efter lå bolden igen bag Valencias målmand. Pedri sendte en lang pasning op imod Fermín, der køligt løftede bolden forbi keeperen og gjorde det til 0-3. Høj effektivitet af Barca med tre mål på tre forsøg. Lige efter var det tæt på en reducering, da Pepelu sendte et god skud af sted, men Szczesny leverede en klasseredning til hjørne.

Der gik ikke mange minutter inden næste scoring, for efter en halv time fandt Yamal Raphinha i feltet og han lagde bolden til rette for Torres, der noterede sig for et hattrick med en scoring tæt op af den ene stolpe. 0-4 og flere tilskuerne begyndte at forlade stadion i frustration over ydmygelsen. Valencias spillere havde naturligt mistet modet og Barca havde ingen problemer med at kontrollere spillet. Hjemmeholdet fik dog sendt afslutning afsted i det 40. minut, men skuddet fra Pepelu gik langt over mål. Intensiteten dalede i halvlegens sidste minutter og der skete ikke mere inden pausefløjtet, efter en nærmest perfekt præstation af Barca.

Med den solide føring valgte Flick at spare Cubarsí og Balde, da Martínez og Gerard Martín blev skiftet ind fra anden halvlegs start. Halvlegen blev indledt med en scoring af Valencia, men der var klart offside og målet blev annulleret. Kort efter viste Yamal sine kvaliteter med et par skarpe træk, hvorefter han sendte et skud på ydersiden af stolpen. Den aktion havde fortjent en bedre skæbne. Yamal forsøgte sig igen minuttet efter, men her sad bolden i handskerne på målmanden. Barca kontrollerede uden problemer og uden at bruge mange kræfter, hvilket betød at tempoet dalede i opgøret.

Lige inden at uret rundede en time sendte Yamal et fladt og lidt forkølet skud af sted som strejfede en modstander, så keeperen blev snydt og så stod det 0-5. Heldig scoring af Yamal. Kort efter blev skiftet ud igen, da Raphinha og Pedri forlod banen til fordel for Olmo og Casadó. Dermed comeback til Olmo efter hans skadespause. Stemningen var i bund på Mestalla, hvor mange efterhånden var taget hjem og hvor man kun kunne høre de glade medrejsende Barca-fans. Det lignede efterhånden god en gang god træning for Barca, hvor Valencias spillere agerede kegler.

Et kvarter før tid satte Koundé pludselig tempo på og spillede til Yamal, som bragte Olmo helt fri i feltet, men målmanden leverede en refleksredning. Lige efter blev Koundé erstattet af Hector Fort. Barca spillede med god koncentration i forsvaret, hvor det tydeligt handlede om at holde nullet for at glæde Hansi Flick. I det 84. minut var Barca tæt på igen, da Yamal forsøgte sig, men målmanden fik foden på, så bolden sneg sig forbi mål. Barca bevarede kontrollen opgøret ud og dommeren viste barmhjertighed ved ikke at lægge tid til. Dermed spillede Barca sig stensikkert videre til semifinalen i Copa del Rey.

.:FORSIDE:.