fbpx

AC kan få en stor rolle i sæsonafslutningen

Markus Johannessen - 19.03.25

 


Andreas Christensen arbejder hårdt for at vende tilbage efter en række skader. Med nye skadesproblemer i defensiven og på midtbanen samt et tætpakket program, kan danskeren få en vigtig rolle, når han er klar til at spiller igen.

Andreas Christensen har været den mindst benyttede Barca-spiller i Flicks mandskab denne sæson. Han spillede 26 minutter i åbningskampen mod Valencia, men har siden været ude med forskellige skader, der er fulgt lige efter hinanden.

Artiklen fortsætter under annoncen


Hvis alt går efter planen, vil AC, der bliver i Barcelona for at træne under landsholdspausen, være klar til kampen mod Girona om halvanden uge. Dog virker et comeback mod Betis den 5. april mere realistisk. Når han er tilbage, skal han finde kampformen, men han kan blive en vigtig brik for Flick i sæsonens sidste fase.

Barca er stadig med i tre turneringer, og Flick får brug for alle mand. Skaden til Marc Casadó, som holder ham ude resten af sæsonen, gør midtbane-rotationen endnu mere begrænset. Frenkie de Jong er det klare førstevalg som defensiv midtbanespiller ved siden af Pedri, men den hollandske landsholdsspiller vil få brug for hvile i en travl kalender.

Gavi kan også spille ved siden af Pedri på midtbanen, men Flick ser ham primært i en mere offensiv rolle. Her kan Christensen blive en mulighed, når han er skadesfri og formen har indfundet sig. Danskeren har erfaring på positionen, da Xavi brugte ham som defensiv midtbanespiller i flere kampe sidste sæson, da De Jong var ude. Derudover kan behovet for at rotere i forsvaret, særligt hvis Eric Garcia spiller på midtbanen, betyde at Christensen får vigtige minutter i sæsonafslutningen, da han kan dække forskellige positioner alt efter behov.

ac14F
© Getty Images

// Andreas Christensen
.:FORSIDE:.