Adeyemi: 'Det er en fornøjelse at være her'
FCBARCELONA.DK - 10.09.26
Karim Adeyemi kom på tavlen i 5-1 sejren over Feyenoord i går og det var en glad og smilende tysker der gav interview til klubbens egne medier efter kampen. Han understregede hvor glad han er for at være kommet til klubben.
'Det er det vi træner og spiller for og vi er meget glade for resultatet. Når det gælder mig selv, så er jeg glad for at kunne hjælpe holdet. Jeg kan ikke vente til den næste kamp' indledte han om kampens resultat.
Artiklen fortsætter under annoncen
'Forventningerne er selvfølgelig meget høje, men jeg føler at alle har det virkelig godt med at være her. Vi har virkelig gode spillere, ikke kun rent offensivt, men på alle positioner. Det er en fornøjelse at være her og være en del af dette hold' fortsatte han.
'Jeg er taknemmelig for denne mulighed. Det er sjovt at spille hver eneste kamp og gå på banen, for du er omgivet udelukkende af gode spillere, der vil hjælpe med at vinde kampen. Det er også hvad jeg gør. Det er mit job at hjælpe holdet med at vinde' sagde Adeyemi videre.
Til sidst blev han spurgt til sin scoring.'Det var et fint mål. Det var dejligt og som jeg sagde, er det fantastisk at være her og hjælpe holdet til en sejr' afsluttede han.
© Getty Images// Karim Adeyemi