fbpx

Agent: 'Vinicius var tæt på at skifte til Barca'

FCBARCELONA.DK - 22.04.25

 


Der er næppe mange Barca-fans der ville ønske at Vinicius Junior spillede for klubben, men nu afslører agenten André Cury, at det rent faktisk var tæt på at ske, men at brasilianeren ændrede mening, da alt ellers var på plads.

Spilleragenten André Cury arbejdede på et tidspunkt som Barcas repræsentant i Brasilien, hvor han skulle finde store talenter med et specielt potentiale. Det var i den forbindelse, at Cury var involveret i forhandlingerne med Vinicius' repræsentanter.

Artiklen fortsætter under annoncen
 
 


'Vi mødtes med Vinicius og hans agent, på ønske fra hans egne agenter. Vi ønskede at købe ham da jeg arbejdede for Barcelona. Alt var klar til underskrift, men i sidste øjeblik ændrede familien og agenterne mening på en meget uigennemskuelig måde' udtaler Cury ifølge avisen AS.

André Cury nævner ikke hvornår der blev forhandlet, men det var sandsynligvis i 2018, da Vinicius var 18 år og spillede for Flemengo i Brasilien. Kort efter skiftede han til Real Madrid, hvor han har udviklet sig til en af verdens bedste, men også omdiskuterede spillere, på grund af hans ofte provokerende attitude på banen, et attitude der ikke harmonerer med værdierne i Barca.

vinicius3F
© Getty Images

// Vinicius
.:FORSIDE:.