Alarm i Barca: Pedri er tvivlsom til El Clásico
FCBARCELONA.DK - 17.03.23
// Pedri
De seneste dage har alt tegnet til, at Pedri ville blive klar til søndagens Clásico, men nu er det mere end tvivlsomt om han kan spille. Han kunne ikke fuldføre træningen i dag på grund af noget generede ham i det skadede lår.
Det var ventet at Pedri ville træne med i fuldt omfang i dag, efter at have trænet delvist med de seneste dage. Derfor kom det som noget af et chok, at han i dag måtte opgive at fuldføre træningen.
Artiklen fortsætter under annoncen
Der er ikke kommet nogle officielle udmeldinger fra klubben om Pedris situation, men flere medier fortæller at han følte ubehag i det lår han har været skadet i. Derfor blev der ikke taget nogle chancer og Pedri trak sig fra træningen.
Dermed er det meget tvivlsomt om Xavi kan råde over Pedri, når truppen til søndagens Clásico udtages i morgen efter formiddagens træning. Hvis Pedri følte problemer ved træningen i dag, vil det umiddelbart være for risikablet at sende ham i kamp på søndag.
Det vil være en svækkelse at skulle undvære Pedri, også selvom han ikke er i kampform efter en måneds pause. Nu tyder mest på, at han først kommer i aktion efter den landskampspause der følger efter El Clásico.
