fbpx

Alejandro Balde: 'Jeg har det godt'

Peter Vyff - 02.12.24

 


Alejandro Balde så i lørdags ud til at blive slemt skadet, da han blev hårdt ramt på halsen i en duel med Sandro Ramírez. Catalaneren gav dog i dag lyd fra sig, hvor han bekræftede, at han har det godt og er klar mod Mallorca.

Ligsom sidste sæson, har Barca været hårdt ramt af skader og flere alvorlige af slagsen, deriblandt til Marc-André ter Stegen og Marc Bernal. Hansi Flick har samtidig måtte undvære Ronald Araújo og Andreas Christensen hele efteråret, imens flere førsteholdsspillere som Frenkie de Jong, Ferran Torres og Eric García også har siddet ude i kortere eller længere tid.

Artiklen fortsætter under annoncen
 
 


Der gik derfor et stort chok igennem hele Estadi Olímpic i lørdags, hvor Alejandro Balde faldt til jorden efter et hårdt sammenstød med Las Palmas' Sandro Ramírez. Forsvarsspilleren havde efter kollisionen svært ved at stå op og trække vejret, og han blev derfor kørt fra banen.

Meldingerne efter kampen gik dog hurtigt på, at Balde ikke var kommet noget alvorligt til, og i dag bekræftede han på Instagram, at han har det godt: 'Det var bare en forskrækkelse. Jeg har det godt. Tak til alle jer, der har skrevet' lød beskeden fra catalaneren.

Balde bekræftede dermed historien fra avisen AS, der tidligere i dag skrev, at han er i stand til at spille mod Mallorca i morgen. Det er gode nyheder for Flick og trænerteamet, der har brug for alle kræfter, hvis det skal lykkes at vende den dårlige stime, der nu tæller tre kampe i træk uden sejr i La Liga.

balde7F
© Imago

// Alejandro Balde
.:FORSIDE:.