FCBARCELONA.DK - 08.05.25
Barca fik denne torsdag en kærkommen forstærkning forud for det kommende El Clásico mod Real Madrid, da venstrebacken Alejandro Balde var tilbage i fuld træning efter en tre ugers skadespause. Balde deltog i torsdagens træningssession på normal vis sammen med resten af holdet.
Balde har som bekendt været ude siden midten af april med en skade i baglåret, hvilket har holdt ham ude af både Copa del Rey-finalen og Champions League-semifinalerne mod Inter. I hans fravær har Hansi Flick blandt andet benyttet Gerard Martín på venstrebacken, hvilket har fået en blandt modtagelse hos tilhængerne. Martín har især imponeret med afgørende assists mod Valladolid og i returkampen mod Inter, men har også set sårbar ud defensivt.