fbpx

Alejandro Balde udgik med skade mod Leganés

FCBARCELONA.DK - 13.04.25

 


Barca sikrede lørdag en uhyre vigtig sejr i ligaen, da man i en vanskelig kamp slog Leganés med 0-1. Opgøret havde dog også en dårlig nyhed for catalanerne, da Alejandro Balde måtte udgå med en skade.

Der var spillet 37 minutter af første halvleg, da Alejandro Balde kom galt afsted i en nærkamp med en Leganés-spiller. Forsvarsspilleren bad om at blive skiftet ud og blev kort efter erstattet af Gerard Martín.

Artiklen fortsætter under annoncen


Søndag vil Balde blive undersøgt af klubbens læger, men de første meldinger går på, at der er tale om en betydelig muskelskade, som vil resultere i en længere pause til den 21-årige back.

Efter kampen mod Leganés udtalte Barca-træner Hansi Flick, at man nu må være tålmodige og vente på søndagens undersøgelser af Balde, men tyskeren erkendte, at det ikke ser positivt ud.

Balde går derfor med sikkerhed glip af midtugens returopgør i Champions League mod Dortmund og han er med stor sandsynlighed også særdeles tvivlsom til Copa del Rey-finalen mod Real Madrid den 26. april.

// Leganés // Alejandro Balde
.:FORSIDE:.