Alexander-Arnold: 'Mit andet favorithold er Barca'
FCBARCELONA.DK - 26.03.25
// Alexander-Arnold
Liverpools Trent Alexander-Arnold meldes i disse dage på vej til Real Madrid på en fri transfer til sommer. Her skal englænderen forsøge at undertrykke sine følelser for Barca, som han tidligere har erkendt i et interview.
Det er blandt andet den anerkendte transferjournalist Fabrizio Romano, som i disse dage rapporterer om et muligt skifte for Trent Alexander-Arnold til Real Madrid. Englænderens kontrakt udløber til sommer, hvor han vil kunne skifte på en fri transfer.
Artiklen fortsætter under annoncen
Lige som flere andre Real Madrid-spillere gennem tiden, har også Alexander-Arnold dog Barca som sit favorithold udover Liverpool. Det afslørede han i et interview for fem år siden til magsines 'GQ'.
'Jeg vil sige at mit andet favorithold er Barca. Jeg føler, at de har samme værdier og tankegang som i Liverpool' sagde Alexander-Arnold i interviewet tilbage i 2020.
Hvis Alexander-Arnold ender i Real Madrid til sommer henter madrilenerne altså endnu en spiller, som har sit hjerte i Barca. Det skete blandt andet også med Isco, som var Barca-tilhænger og endda gav sin hund navnet Messi.
Der er endnu ingen meldinger om, at Alexander-Arnold har navngivet sit kæledyr efter en Barca-spiller, men mon ikke at det blot er et spørgsmål om tid.
