fbpx

Andreas Christensen har revet korsbåndet over

Søren Wennerwald - 21.12.25

 

Andreas Christensen kommer ikke i aktion lige foreløbig. Klubben har i en officiel udmelding bekræftet, at danskeren har beskadiget korsbåndet delvist i venstre knæ. Dermed venter der ham en pause på flere måneder.

'Barcas førsteholdsspiller Andreas Christensen har pådraget sig en delvis overrivning af det forreste korsbånd i venstre knæ, som opstod ved et uheld under lørdagens eftermiddagstræning. Efter de gennemførte undersøgelser har man valgt et konservativt behandlingsforløb. Den omtrentlige restitutionstid vil afhænge af spillerens udvikling' lyder det i udmeldingen.

En konservativ behandling betyder, at man undlader operation, hvilket umiddelbart nedtoner skadens alvor. Et beskadiget korsbånd vil dog altid tage lang tid at komme sig over, og avisen Mundo Deportivo anslår skadespausen til at blive omkring fire måneder. Det vil i givet fald betyde, at Andreas Christensen tidligst kan forventes tilbage i slutningen af april, en måneds tid inden sæsonen slutter.

Selvom Andreas Christensen ikke har spillet meget denne sæson, er det et stort tab for Hansi Flick at skulle undvære danskeren, der har haft rollen som indskiftnings og aflastningsspiller. Det bliver ikke nemmere af, at Ronald Araujo er ude på ubestemt tid af mentale årsager.

AC tog ikke med flyet i går aftes til Villarreal sammen med holdkammeraterne og de første spekulationer lød på muskelproblemer i det ene lår, men det viste sig altså at være en knæskade.

ac26F
 © Getty Images

// Andreas Christensen
.:FORSIDE:.