fbpx
Annonce

Araújo: 'Der venter mange dueller mod Vinicius'

Anders Lang Jensen - 18.03.23

Søndag aften spiller Ronald Araújo og Barca en uhyre vigtig kamp i ligaen, når Real Madrid gæster Camp Nou. Uruguayaneren er tilbage efter karantæne mod Athletic Club Bilbao og han forventer at stå overfor Vinicius Jr. igen.

Ronald Araújo har de seneste kampe mod Real Madrid stået direkte overfor Vinícius Júnior med succes. Til søndagens El Clásico er det derfor vigtigt for Barca at have Ronald Araújo tilbage i defensiven, og sydamerikaneren ser frem mod det vigtige opgør.

Artiklen fortsætter under annoncen


’Hvis vi vinder, betyder det ingenting i forhold til ligaen og mesterskabet, for der er stadig flere kampe tilbage, men det vil være rigtig vigtigt for os at vinde kampen’, siger Ronald Araújo ifølge Movistar.

’Jeg tror, at jeg skal spille højreback i El Clásico, men jeg ved ikke, hvad træneren beslutter at gøre. Hver kamp mod Vinícius Júnior har sin egen historie. Indtil nu er det gået godt, men der ligger mange flere direkte dueller foran os’, fortsætter han.

’At få en lille pause med karantænen mod Athletic Bilbao hjalp mig, specielt fordi jeg havde lidt småproblemer med min lyske’, slutter Ronald Araújo.

Kampen fløjtes op klokken 21.00, og med en sejr kan Barca øge forspringet til Real Madrid til hele 12 point.

araujo33

 

// Ronald Araujo
.:FORSIDE:.