Araujo: 'Kæmpestort at kunne forlænge med Barca'
FCBARCELONA.DK - 24.01.25
Det var en glad og smilende Ronald Araujo der gav interview kort efter, at han havde underskrevet sin nye kontrakt, der løber frem til 2031. Her lagde han ikke skjul på, at Champions League er den store drøm denne sæson.
'Jeg er virkelig glad og takker Gud, for det er kæmpestort at kunne forlænge med Barca. At kunne blive her i mange år er en enorm glæde' indledte han til klubbens webkanal Barca One.
Artiklen fortsætter under annoncen
'Jeg kan mærke klubbens tillid til mig og det er vigtigt, for det betyder at jeg gør det godt. Tilhængerne har alle år vist mig kærlighed og folk på gaden har stoppet mig og sagt, at jeg skal blive. Det er stort' fortsatte han.
'Jeg håber der venter nogle gode år og at der kommer nogle titler, hvilket er det vigtigste. Jeg skal vokse som professionel, for jeg ved hvor vigtig jeg er for holdet. Jeg mener selv at kunne bidrage med meget og vinde titler. Vi har et hængeparti med Champions League og det er det største mål som vi jagter' sagde Araujo videre.
'Vi har et ungt hold med meget talent og med en lyst der smitter. Det er et ungt hold, men også et godt hold' afsluttede han.

// Ronald Araujo