Aston Villa meldes meget lune på Ronald Araujo
FCBARCELONA.DK - 21.05.24
// Ronald Araujo
Ronald Araujo er en af de spillere i Barcas trup, der har mange interessante bejlere. Klubben har tilbudt ham en forlængelse, som man tilsyneladende ikke kan blive enig om. I kulissen står Aston Villa og venter på muligheden.
Det er Aston Villas træner Unai Emery, der har bedt sin sportsdirektør Monchi om at hente Ronald Araujo, hvis muligheden skulle opstå. Holdet sluttede overraskende på fjerdepladsen i Premier League og skal derfor deltage i Champions League. Her mener Emery, at Araujo vil være en nødvendig forstærkning. Det fortæller avisen Sport.
Artiklen fortsætter under annoncen
Emery og Monchi overværede Barcas kamp mod Valencia for tre uger siden, hvor de også fik en uformel snak med repræsentanter fra Barcas sportslige ledelse. Her skulle den første interesse for Araujo være meldt ud.
Aston Villa er langt fra den eneste klub der holder øje med Araujo. Hans kontrakt med Barca udløber om to år og det betyder, at prisen på han er dalende, hvis der ikke forlænges. Netop derfor, og forbi klubben ønsker at holde på forsvarsspilleren, har man for længe siden fremlagt et tilbud på forlængelse.
Indtil nu er man dog ikke noget i mål med en ny aftale og Aston Villa håber på, at de kan friste med en endnu bedre kontrakt end Barca.
Der er næppe tvivl om, at Araujo bliver et varmt navn på sommerens rygtebørs, hvis det ikke lykkes for Barca at overbevise ham om en forlængelse.