fbpx

Atlético Madrid overtager førstepladsen i ligaen

FCBARCELONA.DK - 13.01.25

 


Mens der blev spillet Supercup-finale i Saudi Arabien i går, blev 19. spillerunde i ligaen færdigspillet. Her hentede Atlético Madrid en sejr over Osasuna og det sender dem op på førstepladsen, hele seks point foran Barca.

Man er nået præcist halvvejs i La Liga efter 19. runde, der blev afviklet denne weekend, med undtagelse af kampen mellem Real Sociedad og Villarreal, et opgør der spilles i aften.

De fire deltagere i supercuppen, Barcelona, Real Madrid, Bilbao og Mallorca, havde fået fremrykket deres kampe i 19. runde til før jul og det betyder, at alle nu har spillet samme antal kampe.

Artiklen fortsætter under annoncen
 
 


I går vandt Atlético Madrid 1-0 over Osasuna og det giver dem førstepladsen, ét point foran Real Madrid og seks point foran Barca, der som bekendt har smidt rigtig mange point på det seneste.

Dermed er Barca under pres i ligaen, hvor det gælder om ikke at sætte mere til, og forhåbentlig hente ind på to rivaler i toppen. Det bliver dog næppe i næste runde, hvor Barca skal på besøg hos Getafe, mens Real Madrid tager imod Las Palmas og Atlético møder Legenés ude. Her ligger der nok ikke pointtab og venter til de to Madrid-klubber.

atletico4F
© Imago

// La Liga
.:FORSIDE:.