fbpx

Avis: Amorim ønsker ikke Rashford retur til sommer

Peter Vyff - 16.11.25

 


Marcus Rashford har gjort det så godt hos Barca, at ledelsen nu arbejder på at beholde ham på en permanent kontrakt. Chancerne for at det lykkes er angiveligt store, da Uniteds træner, Rubem Amorim, ikke vil beholde englænderen.

Barca sikrede sig i sommer Marcus Rashford på en lejeaftale hos Manchester United, hvor han havde gjort sig upopulær hos ledelsen og store dele af klubbens fans. Kantspilleren har derfor haft godt af skiftet til Barca, hvor han ser ud til at have genfundet formen og spilleglæden.

Fodboldstjernen har nydt godt af en stor portion tillid og tålmodighed fra Hansi Flick, ligesom skaden til Raphinha har betydet, at han har spillet noget mere end planlagt. Rashford har dog heldigvis kvitteret for tiltroen ved at bidrage med seks mål og ni assists.

Artiklen fortsætter under annoncen


Englænderen har stået til rådighed for Flick siden starten af sæsonen, hvor det sammenlagt er blevet til 16 kampe på tværs af alle turneringer. Landsholdsfløjen har således vist sig at have stor værdi for Barca, og ledelsen skulle derfor kraftigt overveje at udnytte købsoptionen på angivelige 30 mio. euro.

Der er dog fortsat en del, der skal falde på plads, hvis skiftet skal gøres permanent, men ifølge avisen Sport er chancerne gode. Det skyldes især, at Uniteds træner, Ruben Amorim, ikke har planer om at bruge Rashford i næste sæson, og han har således ingen fremtid i den engelske klub.

Det baner vejen for, at skiftet til Barca kan gøres permanent, og der spekuleres samtidig i, at sportsdirektør Deco vil forsøge at sænke prisen yderligere på kantspilleren. Men selvom situationen ser positiv ud i øjeblikket, kan det hurtigt ændres, især hvis Uniteds form falder igen.

Skulle det ske, kan det ikke siges med sikkerhed, at Amorim fortsat er træner for United i næste sæson, og Rashfords situation kan derfor hurtigt blive en anden. For nu, ser alt dog godt ud, og forhåbentlig kan englænderen fastholde formen og bygge endnu mere på, som sæsonen skrider frem.

rashford41F
© Getty Images

// Marcus Rashford
.:FORSIDE:.