fbpx
Annonce

Avis: Araújo drømmer om at blive Barca-kaptajn

Simon Arun Vrábel - 05.03.23

// Ronald Araujo

Den talentfulde forsvarsspiller Ronald Araújo har i løbet af sin relativt korte tid i Barca tiltrukket til meget opmærksomhed fra andre topklubber, men planen har hele tiden været at blive i Barca og drømmen er, en dag at blive anfører.

På trods af at Ronald Araújo kun er 23 år, har han alligevel slået sit navn fast i Barca og i resten af Europa. De mange flotte præstationer har dog ikke fået forsvarsspilleren til at overveje om fremtiden kan ligge andetsteds, for den ultimative drøm er, at få lov til at bære anførerbindet i Barca.

Artiklen fortsætter under annoncen


Da Ronald Araújo først ankom til Barca var det som en uslebne diamant, men blot to og et halvt år efter sin debut på førsteholdet, har den stærke forsvarsspiller fra Uruguay leveret en lang række flotte præstationer, hvilket har tiltrukket sig meget opmærksomhed rundt omkring i Europa.

Avisen Sport fortæller blandt andet, at i forbindelse med kontraktforlængelsen med Barca var både Liverpool og Manchester United inde i billedet med en løncheck, som var langt mere attraktiv end den som catalanerne kunne tilbyde. Rent faktisk så har den manglende indskrivelse på førsteholdstruppen gjort, at Araújo endnu ikke modtager den aftalte lønforhøjelse som kontraktforlængelsen medførte, men intet af dette får uruguayeren til at genoverveje sin fremtid på Spotify Camp Nou.

Avisen fortæller nemlig, at Araújo er 100% opsat på at slå igennem i Barca og at han allerede i dag, sin alder til trods, er en ledende figur i omklædningsrummet. Dertil fortæller avisen, at Araújos drøm er, at kunne blive kaptajn for det catalanske storhold en gang i fremtiden og måske denne drøm slet ikke er så langt væk når man kigger på den nuværende trup.

I dag bæres anførerbindene nemlig af Sergio Busquets, Jordi Alba, Sergi Roberto og Ter Stegen og på nær den tyske målmand, så er det ingen hemmelighed at især Busquets og Alba er i deres karrieres afsluttende år. Et godt bud på en ny kaptajn kunne derfor snildt være Araújo, som igennem de seneste sæsoner har gjort sig bemærket med flot spil og en fighter-indsats, som får tankerne tilbage på klublegenden Carles Puyol.

Ronald Araújo har for nylig kunne fejre sit 100-kampsjubilæum og til trods for at være forsvarsspiller, har han allerede scoret syv mål og lavet to assist i sine nu 102 kampe for førsteholdet.



.:FORSIDE:.