fbpx

Avis: Araujo har fået en helt speciel frikøbsklausul

FCBARCELONA.DK - 03.02.25

 


Det er ikke mange dage siden at Ronald Araujo forlængende med Barca, men uden at man oplyste en ny frikøbsklausul. Der var spekulationer om at den var ret lav, men nu fortælles der om en helt speciel klausul.

Hvad skal der til for at Ronald Araujo kan købe sig fri af sin kontrakt, hvis han gerne vil væk? Det spørgsmål stillede mange sig, da Barca ikke oplyste om nogen frikøbsklausul, da forlængelsen blev officielt meldt ud.

Der blev talt om, at den var sat ned fra 1.000 mio. euro til 65 mio. euro, men nu er der nye forlydender om, at klausulen er mere kompleks end det. Det fortælles avisen Marca.

Artiklen fortsætter under annoncen
 
 


De fortæller at klausulen uændret er på 1.000 mio. euro, men at den falder til 70 mio. euro de første 10 dage af juli måned i år, for derefter igen at komme på de 1.000 mio. euro. Den er kun denne ene gang at klausulen midlertidigt falder.

Dermed har Araujo sikret sig et vindue på 10 dage til at forlade Barca, hvis han ikke er tilfreds med sin rolle på holdet. Forsvarsspilleren har angiveligt sikret sig denne mulighed, da han ikke er overbevist om, hvad Hansi Flick har i tankerne for resten af sæsonen.

Det er da også en kendsgerning, at Flick har benyttet Pau Cubarsí og Iñigo Martínez som fast makkerpar i det centrale forsvar det meste af sæsonen, mens Araujo var skadet. Fortsætter Barca-træneren med det, kan det få Araujo til at søge væk til sommer, hvor han så skal finde en klub, der vil lægge 70 mio. euro på bordet for ham.

araujo2F
© Getty Images

// Ronald Araujo
.:FORSIDE:.