fbpx
Annonce

Avis: Arsenal har henvendt sig om Raphinha

Anders Lang Jensen - 17.01.23

// Raphinha

Skiftet til Barca har ikke været en dans på roser for brasilianske Raphinha. Offensivspilleren er bag køen om spilletid. Barca kan blive fristet af at indkassere en transfersum ved et salg og Arsenal meldes nu særdeles interesseret.

Arsenal har denne vinter regnet med at købe ukrainske Mykhailo Mudryk fra Shakhtar Donetsk, men han skifter i stedet til den anden London-klub Chelsea. Arsenal jagter stadig nyt blod til offensiven og Barcas Raphinha meldes nu højt på deres liste.

Artiklen fortsætter under annoncen


Ifølge den engelske avis Evening Standard, har Arsenal allerede henvendt sig til Barca for at forhøre sig på muligheden for en aftale med Raphinha. Englænderne har dog ikke leveret et officielt tilbud på nuværende tidspunkt.

Arsenals sportsdirektør Edu, er efter sigende en stor beundrer af Raphinhas kvaliteter, og spørgsmålet bliver derfor, om englænderne er klar til at smide et stort nok beløb på bordet foran Barca-ledelsen.

Sker dette bliver det svært for Barca ikke at acceptere et stort salg, der vil være så vigtigt for klubbens økonomi. Samtidig vil et salg give mulighed for at forstærke truppen andre steder samt endegyldigt registrere kontrakterne til Gavi og Ronald Araújo.

raphinha11

.:FORSIDE:.