fbpx
Annonce

Avis: Aubameyang vil tilbage til Barca

Anders Lang Jensen - 11.01.23

// Aubameyang

I sommer skiftede Pierre-Emerick Aubameyang Barca ud med engelske Chelsea, men tilværelsen i Premier League-klubben har ikke været som ønsket. Aubameyang drømmer om en retur til Barca og har angiveligt kontaktet Xavi.

På kort tid er rygterne omkring Barcas transfermarked taget til, hvor ledelsen lige nu er i dialog med Atlético Madrid om Memphis Depay. Det kan potentielt åbne for en ny spiller til angrebet, og Pierre-Emerick Aubameyang har angiveligt et brændende ønske om at komme tilbage til Barca.

Artiklen fortsætter under annoncen


Ifølge avisen AS har Pierre-Emerick Aubameyang lige nu et stort håb om at skifte tilbage til Camp Nou i dette transfervindue. Angriberen har sågar været i kontakt med cheftræner Xavi omkring muligheden for et comeback til det catalanske, meldes det.

Hele situationen vil dog afhænge af, om Memphis Depay skifter væk denne vinter for at åbne en plads til Aubameyang. Dernæst skal Chelsea være villige til at slippe angriberen på en lejeaftale, mens Aubameyang også skal acceptere en markant lønnedgang for gøre en aftale mulig for Barca.

aubameyang25

.:FORSIDE:.