fbpx
Annonce

Avis: Balde skal lukke Vinicius ned i El Clásico

Simon Arun Vrábel - 14.10.22

// El Clásico // Alejandro Balde

Efter den enorme skuffelse mod Inter i Champions League, spekuleres der nu i startopstillingen til sæsonens første El Clásico på søndag i Madrid. Her venter der muligvis en nøglerolle til unge Àlex Balde.

Xavi har nu fokus på weekendens El Clásico på Santiago Bernabeu. Her mener den catalanske avis Sport, at Àlex Balde forventes at få en nøglerolle.

Xavi har i øjeblikket svære vilkår at arbejde med, når han skal sammensætte sit forsvar, for hele fire spillere er i øjeblikket skadet. De fleste af dem er dog på vej tilbage til træningsbanen og selvom det er positivt, så betyder det, at de mangler kamptræning. Holdets bagerste kæde i kampen imod Celta de Vigo var da også noget atypisk med hele tre venstre backs på de bagerste fire pladser.

Artiklen fortsætter under annoncen


Àlex Balde spillede kun 20 minutter i onsdagens Champions League-kamp, angiveligt fordi han i stedet skal udfylde en nøglerolle i søndagens El Clásico.

Balde skal nemlig lukke ned for Real Madrids hurtige Vinicius Junior og det er en opgave, som han vil kunne klare langt bedre end Sergi Roberto. Balde har nemlig den samme hurtighed som gør Vinicius så farlig og derfor vil den unge venstre back være det ideelle match til Vinicius.

I det seneste El Clásico, som Xavis mandskab vandt 0-4, udfyldte Araújo den rolle til perfektion, men i hans fravær er den opgave angiveligt tiltænkt den 18-årige Àlex Balde.

Om avisen har ret i sin interessante antagelse får vi et praj om, når Xavi offentliggør sin startopstilling til El Clásico søndag eftermiddag.

.:FORSIDE:.