fbpx

Avis: Barca beder om forklaring på offside-kendelse

FCBARCELONA.DK - 12.11.24

 


Polemikken omkring Lewandowskis annullerede mål mod Real Sociedad fortsætter. Nu er der forlydender om, at Barca vil kræve en forklaring af den dommerkomité, der har ansvaret for de kendelser der er i kampene.

Meget tyder på en klar fejl i den VAR-afgørelse, der annullerede Lewandowskis scoring i søndags. I Barca kan man ikke ændre på dommen og de konsekvnser den fik, men klubben har ikke tænkt sig at lade det passere uden videre. Det fortæller avisen Mundo Deportivo.

Barcas ledelse har angiveligt besluttet at bede Den Tekniske Dommerkomité CTA om at forklare hvad der skete. Ingen anklager kampens dommer eller dommerne i VAR-rummet for at snyde bevidst, men noget ser ud til at være gået galt.

Artiklen fortsætter under annoncen


Det vil Barca bede om en forklaring på. Er det teknikken i det semiautomatiske system der svigtede, så det forvekslede tåspidserne på de to spillere, eller er der andre årsager? Det vil Barca bede CTA forklare, så man kan undgå lignede situationer fremover.

Alle de billeder og videoklip der er kommet af situationen, viser ingen offside. CTA eller La Liga har endnu ikke kunne fremlægge en entydig dokumention på en offside og uden sådan en dokumentation, burde målet aldrig være blevet annulleret.

CTA afviste dog i går offentligt alle anklager om fejl, så det er tvivlsomt om de svarer Barcas på henvendelsen, ikke mindst fordi det vil skabe skepsis omkring VAR, hvis der skulle vise sig at være fejl i systemet.

lewandowski28F

// Real Sociedad // Robert Lewandowski
.:FORSIDE:.