Avis: Barca fører over Bayern i kampen om Tah
FCBARCELONA.DK - 16.11.24
// Jonathan Tah
Leverkusens centrale forsvarsspiller Jonathan Tah har meldt klart ud, at han forlader Bayer Leverkusen til sommer. Han mangler ikke tilbud, men valget står nok mellem Barca og Bayern, hvor catalanerne nu nævnes som favorit.
Det er den store tyske avis Bild, der udråber Barca som favorit til at få Jonathan Tahs underskrift på en kontrakt, for næsen af Bayern München.
Artiklen fortsætter under annoncen
Tah har angiveligt mødt interesse fra flere storklubber, blandt dem Real Madrid, Juventus og Inter, men ifølge Bild står valget udelukkende mellem Bayern München eller Barca. Her vurderes det, at tilstedeværelsen af Hansi Flick i Barca, meget vel kan blive den udslagsgivende faktor i Tahs valg af ny klub.
Jonathan Tah er 28 år og på toppen af sin karriere. Han er i gang med sin 10. sæson for Bayern Leverkusen og føler, at tiden er inde til nye udfordringer. Det bliver spændende at følge, om det bliver Barca der får hans underskrift til sommer.
© Imago