fbpx

Avis: Barca forventer bud på Torres denne uge

Søren Wennerwald - 05.08.26

 


Om en uge indfinder Ferran Torres sig på træningsbanen i Ciutat Esportiva. Angriberen har de seneste dage gjort alt for at skabe usikkerhed om sin fremtid, og forventningen er, at PSG fremkommer med et tilbud denne uge.

Hvad der lignede en ren formalitet, har udviklet sig til en kompliceret transfersaga. Det lå i kortene, at Ferran Torres ville få forlænget sin kontrakt, der udløber om et år, men hans hovedrolle ved VM har ændret alt.

Artiklen fortsætter under annoncen


PSG-træner Luis Enrique meldes klar med åbne arme, og samtidig er Torres begyndt at ytre tvivl om sin fremtid. Det er sket i flere interviews de seneste dage, og det er ingen tilfældighed. Han ønsker at bringe sig i den bedst mulige position til enten en forlængelse eller en aftale med PSG.

Der er næppe tvivl om seriøsiteten i PSG's interesse, og i Barca forventer man, at den franske klub fremkommer med et tilbud på Torres, inden han vender tilbage fra ferie den 12. august.

Herefter skal Barcas sportslige ledelse mødes med Ferran Torres og høre om hans intentioner. Hvis han insisterer på, at han vil væk, vil klubben lægge en strategi for et salg. Der er dog ingen tvivl om, at de vil kræve en høj pris for angriberen, der med sine 26 år er i sin bedste fodboldalder.

torres59
© Getty Images

// Ferran Torres
.:FORSIDE:.