fbpx

Avis: Barca har sendt forespørgsel på Sørloth

Søren Wennerwald - 17.04.26

// Alexander Sørloth

Der kan være en overraskende udvikling undervejs, når det gælder Barcas søgen efter en afløser for Lewandowski som holdets spidsangriber. Der meldes om, at klubben har sendt en formel forespørgsel til Atlético på norske Sørloth.

Det er avisen Marca, der citerer journalisten Matteo Moretto for oplysningerne om, at Alexander Sørloth er i Barcas søgelys. Den catalanske klub skulle angiveligt have sendt en formel forespørgsel til Atlético Madrid på den 30-årige norske angriber.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Barca har et indgående kendskab til Sørloth, som de har set talrige gange på nært hold i de indbyrdes kampe. Her har Sørloth været lynende farlig og scoret flere mål mod Hansi Flicks mandskab.

Trods et højt niveau har Sørloth rollen som indskifter hos Simeone, mens Flick har en hovedrolle klar til angriberen. Det kan lette skiftet på vej, men spørgsmålet er, hvad Atlético siger.

Sørloths kontrakt udløber i 2028, så der skal forhandles mellem to klubber, hvis skiftet skal blive en realitet. Ifølge Transfermarkt har nordmanden en værdi på 20 mio. euro, men Atlético forventes at kræve væsentligt mere.

Der er stadig kun tale om en forespørgsel. Sportsdirektør Deco har flere navne på blokken, hvor Alexander Sørloth er det nyeste.

sorloth1F
© Getty Images

.:FORSIDE:.