fbpx

Avis: Barca kræver 12 mio. euro for Gerard Martín

FCBARCELONA.DK - 09.06.25

 


Gerard Martín er ikke en af de spillere som er på salgslisten hos Barca, men interesse fra Wolverhampton kan ændre situationen. Det vil dog angiveligt kræve, at der som minimum kommer 12 mio. euro på bordet.

Gerard Martín har gjort det godt som backup for Alejandro Balde den forgangne sæsonen og planen er, at fortsætte med den konstellation på venstre backen den kommende sæson.

Interesse fra Wolverhampton kan dog ændre på klubbens holdning til Gerard Martín, for er tilbuddet godt nok, vil man ikke afvise at forhandle. Ifølge avisen Sport betyder det, prisen som minimum skal ligge på de 12 mio. euro, svarende til små 100 mio. kroner, hvilket er en relativ høj pris for en reservespiller.

Artiklen fortsætter under annoncen
 
 


Med 12 mio. euro i kassen ville Barca kunne gå efter en god erstatning og her nævnes Alejandro Grimaldo som en oplagt løsning. Han forventes at kunne købes fri fra Bayer Leverkusen for omkring 15 mio. euro. 29-årige Grimaldo har en fortid i La Masia og vil gerne hjem.

Klubbens ledelse vil anse det som en klar forstærkning med Grimaldo i stedet for Gerard Martín og derfor kan et salg af sidstnævnte ikke længere afskrives som en mulighed, hvis tilbuddet altså er godt nok.

gerardmartin5F
© Getty Images

// Gerard Martín
.:FORSIDE:.