Avis: Barca må rykke tilbage til Montjuic
FCBARCELONA.DK - 10.07.25
Det varer ikke længe inden at Barca igen indtager Spotify Camp Nou efter to års eksil på Estadi Olímpic. Nu er der forlydender om, at projektet bliver et år forsinket og at Barca på et tidspunkt skal tilbage til Montjuic.
Hvis alt går vel, spiller Barca Trofeu Joan Gamper på Spotify Camp Nou den 10. august og det derudover er det planen, at spille resten af denne sæson på det delvist renoverede stadion, der i første omgang får plads til 60.000 tilskuere.
Artiklen fortsætter under annoncen
Arbejdet med at opføre tredje afsnit og overdækning hele vejen rundt fortsætter mens stadion bruges. Oprindeligt var det planen at det hele ville stå klar sommeren 2026, altså om et år, men den plan kommer ikke til at holde. Det melder avisen Sport.
Tidsplanen er allerede overskredet kraftigt. Tanken var kunne indtage Spotify Camp Nou i november sidste år, da klubben fyldte 125 år. Det blev udskudt til årsskiftet, men heller ikke det kunne holdes. Man spillede derfor sæsonen helt færdig på Estadi Olímpic, men vender nu tilbage til den nye sæson.
Men nu ventes alt først helt færdigt i sommeren 2027 og da der ikke kan spilles på banen i de måneder at overdækningen konstrueres, må Barca på et tidspunkt igen rykke til Estadi Olímpic på Montjuic-bjerget i den catalanske hovedstad. Hvornår det bliver er usikkert, men et bud kunne være sidste halvdel af sæsonen 2026/27.
Dermed varer det altså endnu to år, inden at Barcas mange tilhængere kan sætte sig til rette på et helt færdigt Spotify Camp Nou, der bliver Europas største med plads til 105.000 tilskuere, og samtidig blandt de mest moderne.

// Camp Nou // Estadi Olímpic Lluís Companys