fbpx

Avis: Barca og Nike indgår kæmpe 10-årig aftale!

Anders Lang Jensen - 05.06.24

 


Der har været skrevet meget om Barcas sponsorsituation med Nike i den seneste tid. Puma har været på banen med et stort tilbud, men nu tyder alt på, at en økonomisk attraktive aftale med Nike bliver en realitet.

Barca har været utilfreds med den nuværende økonomiske pakke i trøjeaftalen med giganten Nike. Barca føler, at klubbens brand er steget markant i værdi, og det ser nu ud til at blive belønnet i en ny 10-årig aftale med Nike.

Ifølge avisen Sport har Barca og Nike nemlig indgået en 10-årig kontrakt, der vil gælde allerede fra den 1. juli i år. I den aftale vil Barca først og fremmest modtage en fornyelsesbonus på 100 millioner euro, som vil gavne Barcas økonomiske fair play-situation.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Dertil vil den generelle ramme i den nye aftale sikre Barca et fast årligt beløb på mellem 105 og 120 millioner euro. Desuden vil kontrakten give Barca endnu flere bonusser, såfremt holdet vinder udvalgte trofæer undervejs i kontraktperioden.

En afgørende detalje i den nye aftale med Nike indebærer, ifølge avisen Sport, at Barca selv får en mere medbestemmende rolle i designet af holdets kommende spilletrøjer.

Hen over det sidste års tid har det længe trukket op til, at Barca og Nikes veje skulle skilles, men den nye aftale vil ifølge Sport blive præsenteret inden for ganske få dage. Det fastholder Nike som et stort aktiv i det catalanske, og aftalen vil sikre Barca en stærk økonomisk aftale henover de næste mange sæsoner.

nike1

// Nike
.:FORSIDE:.