fbpx

Avis: Barca og PSG enige om Ferran Torres

FCBARCELONA.DK - 12.08.26

 


Sent tirsdag aften kunne den catalanske avis Sport meddele, at Barca og PSG er nået til enighed om en handel, som sender Ferran Torres til den franske hovedstadsklub. Prisen skulle være landet på 50 millioner euro plus 5 millioner euro i variabler.

Sommeren har budt på hektiske forhandlinger bag de lukkede døre på direktionsgangene, og nu nærmer en af de helt store afklaringer sig. Efter intense dage med modtagne bud og hårde forhandlinger er der faldet ro over vandene mellem Barca og PSG. Ifølge avisen Sport er man nået til enighed om en aftale, som sender Ferran Torres til Paris.

Forhandlingerne tog for alvor fart, efter at Barca tidligere på ugen afviste et indledende bud fra de franske mestre. PSG-præsident Nasser Al-Khelaïfi vidste, at det var nødvendigt at skrue op for blusset og ramme det økonomiske leje, som den catalanske ledelse krævede. Parterne er nu landet på en fast overgangssum på 50 millioner euro, som suppleres af yderligere 5 millioner euro i præstationsbaserede bonusser.

Artiklen fortsætter under annoncen


En af de helt store drivkrefter bag skiftet har været Luis Enrique. Den tidligere Barca-træner har haft en direkte dialog med angriberen, som internt har følt, at han manglede den fuldstændige opbakning og de klare rammer for sin fremtid på Spotify Camp Nou. I catalonien mener mange fans dog, at Torres har lidt under en smule storhedsvanvid efter sin scoring for Spanien ved VM.

Logistikken omkring den endelige underskrift har været en smule udfordret af, at PSG-ledelsen befinder sig i Salzburg for at forberede den kommende Supercup-kamp mod Aston Villa. Det har dog ikke bremset sportsdirektørerne Deco og Luis Campos, der har haft fuldt styr på forhandlingerne og sikret, at den mundtlige aftale nu blot mangler de sidste underskrifter på papirerne.

Ferran Torres meldes allerede at være nået til enighed med PSG om en kontrakt for de kommende fem sæsoner.

// Ferran Torres
.:FORSIDE:.