fbpx
Annonce

Avis: Barca på jagt efter en afløser for Suárez

FCBARCELONA.DK - 15.01.20

© Getty Images
// Suárez

I søndags blev Luis Suárez opereret i højre knæ og der vurderes at gå hele fire måneder, før han kan spille igen. Det skulle angiveligt få Barca til at gå på jagt efter en central angriber her i januar måneds transfervindue.

Barcas læger har meddelt at Suárez sidder udenfor stort set resten af  sæsonen efter sin knæoperation. Dermed mangler holdet sin spidsangriber. Dertil kommer, at Ousmane Dembélé også sidder ude med en skade og det varer stadig et stykke tid, før han er med igen. Det bliver nok først i slutningen af februar måned, at han spiller igen.

Antoine Griezmann kan spille positionen centralt i front, men han får brug for pauser og risikerer at blive skadet, hvis han ikke aflastes i perioder.

Det skulle ifølge avisen AS have fået Barca til at se sig omkring efter en angrebsreserve her i vinterens transfervindue. Forventningen er, at der bliver tale om en lejeaftale som man så det med Boateng for et år siden, men forhåbentlig med bedre udbytte, for tysk/ghaneseren bidrog ikke med meget.

Målet skulle være en direkte reserve for Suárez, altså en central spidsangriber. Barca har indtil den 31. januar til at finde en løsning, for det er her at vinterens transfervindue lukker.

Det kan dog ikke afvises, at Barca i stedet for en lejeaftale, går efter at købe en spiller, der er en mere langsigtet løsning, men det vurderes at blive mere end svært, med den korte tid der er tilbage af transfervinduet. Medierne har allerede begyndt spekulationer om Inters Lautaro Martínez, men om italienerne vil slippe ham her midt på sæsonen, er nok ikke sandsynligt.

.:FORSIDE:.