Avis: Barca tager to uger til USA til juli
FCBARCELONA.DK - 09.04.23
// USA // Træning
Der resterer stadig et par måneder af den igangværende sæson, men planlægningen af næste sæson er godt i gang på flere områder. Nu skulle der angiveligt være sat datoer på et to ugers træningsophold i USA.
Akkurat som det var tilfældet i sidste sæson, tager Barca på træningslejr i USA for at forberede sig til den nye sæson. I dag fortæller avisen Sport, at opholdet er planlagt til de sidste 12 dage af juli måned, fra den 19. til den 31. juli.
Artiklen fortsætter under annoncen
Denne gang bliver det dog anderledes end sidste sæson, hvor holdet oplevede en del rejseaktivitet, da de skulle spille så forskellige steder som Miami, Las Vegas, Dallas og New York. Til sommer får de base på et endnu ikke fastlagt sted på østkysten gennem alle dagene, da det vil give mere kvalitet i træningen.
Sidste sæson mødte Barca Inter Miami, Real Madrid, Inter og Juventus under træningsopholdet. Det er endnu ikke klarlagt hvilke hold Barca skal op imod til sommer, men 3-4 træningskampe er sandsynligt.
For Barca er det en indbringende affære at spille træningskampe i USA, hvor der er stor interesse om de største europæiske klubber.