fbpx

Avis: Barca tilbudt Sevillas Luuk de Jong

Anders Lang Jensen - 22.08.21

// Luuk de Jong


Cheftræner Ronald Koeman håber på, at klubben kan hente et nyt alternativ til angrebet før transfervinduets lukning sidst på måneden. Den hollandske landsmand fra Sevilla Luuk de Jong er angiveligt tilbudt som en mulighed.

Barcas økonomiske situation gør, at man på Camp Nou ikke kan tillade sig at drømme stort, hvad angår at hente en topspiller til offensiven inden vinduets lukning. Ledelsen håber dog på, at der opstår en mulighed for at lande en offensiv kvalitetetsspiller og Sevilla har angiveligt tilbudt catalananerne en mulighed.

Ifølge avisen Sport er hollandske Luuk de Jong nemlig blevet tilbudt til Barca. Anrgiberen er på vej væk fra Sevilla efter en svær tid i den andalusiske klub. De Jong kom til Sevilla som topscorer fra Holland, men har aldrig kunne finde formen i La Liga.

Ronald Koeman kender Luuk de Jong godt fra deres tid på det hollandske landshold med Koeman som træner, men ledelsen i Barca skulle ifølge avisen ikke være overbevist om, at man skal gå efter Luuk de Jong lige nu.

Man håber angiveligt på, at der kommer en endnu bedre mulighed i de sidste dage af transfervinduet.

.:FORSIDE:.